Arbejdsområder:
Privat sexologi praksis på Sandtoften 6, 5700 Svendborg, med individuel og par rådgivning/terapi.
Afholdelse af oplæg/temadage for personalegrupper om seksualitet – fx. pædagoger, lærere, sygeplejersker, ergo – og fysioterapeuter – omhandlende hvordan man kan forholde sig til og tale med andre om seksualitet, – især i forhold til kroniske sygdomme/kræft, ældre, små børn og seksualitet og seksualundervisning af unge/unge med handicap.
Dialogoplæg for borgere – på fx rehabiliteringskurser – i kronisk sygdom og seksualitet. Jeg har i 6 år været tilknyttet kræftrehabiliteringscenter Dallund, med gruppeoplæg og individuelle samtaler for borgere om kræft og seksualitet. Jeg er nu tilknyttet REHPA i Nyborg – som oplægsholder i kræftgrupper, samt oplægsholder på rehabiliteringskurser i flere kommuner – bl.a. Svendborg kommune – for mennesker med diabetes, KOL, hjertesygdomme og kræft.
Undervisning af unge, – fx er jeg ofte på special efterskoler såsom Ærø og Klintebjerg efterskole – i emner omkring unge og seksualitet. Jeg har siden 2008 været ansat til at stå for seksualundervisningen i Svendborg kommune – www.sundsexskolen.dk – hvor jeg koordinerer/udvikler og er ansvarlig for undervisningen og bl.a. underviser specialklasser med udviklingshæmmede børn og unge, unge fra opholdssteder og erhvervskoler og laver oplæg/temadage for lærere, pædagoger og sundhedsplejersker om procesorienteret undervisning med aktive dialog øvelser.
Underviser/dialog oplæg for forældre til udviklingshæmmede. Jeg har siden 2007 lavet oplæg om seksualitet på forældremøder for forældre til udviklingshæmmede/unge med andre handicap (fx døve), mange steder i landet.
Læs mere uddybende på min hjemmeside www.rikkethor.dk, og/eller send mig meget gerne en mail med en uforpligtende forespørgsel.
Uddannelser:
Sygeplejerske 1984. Sexologisk Counsellor – uddannet i Dansk Forening for Klinisk Sexologi www.klinisksexologi.dk 2008. NLP practitioner 2009. Mindfulness instruktør 2012.
Medlem af DACS – Dansk Forening for Klinisk Sexologi – www.klinisksexologi.dk. Medlem af foreningen Sex og Samfund. Medlem af Fagligt Netværk for Seksuel Sundhed. Medlem af DSR – Dansk Sygeplejeråd.